Skandinaviens største dieselcenter
Et intenst samarbejde med Bosch gennem mange år, har holdt A/S BG Service Center i front med den teknologiske udvikling. Vore dieselteknikere er uddannede specialister indenfor traditionel og moderne dieselteknologi, og er optimalt forberedt til alle former for diagnose, fejlfinding og reparation af Bosch dieselsystemer. Firmaets teknikere står ligeledes til rådighed for vore kunder med hjælp og tekniske råd.
Dieselværkstedet råder over adskillige testbænke og moderne hjælpemidler, samt alle prøveværdier og tekniske forskrifter fra Bosch, VDO, Denso og Delphi.